Handelsbetingelser
Generelt
Hos Cfbeauty har vi ingen krav om mindstekøb, dog sælges de fleste varer kun i hele kasser / bundter. På billeder i prislisten og på hjemmesiden kan farverne se lidt anderledes ud, end i virkeligheden. Vi fremsender gerne vareprøver uden beregning, så du kan se produktet, før du bestiller. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer.
Sådan behandler vi dine oplysninger
Hvis du opretter en konto hos Cfbeauty, gemmer vi automatisk de oplysninger, du har indtastet, så du kan se dem, næste gang du bestiller varer hos os. Du kan også altid gå ind på din konto og se trackingnumre på pakker samt fakturaer fra tidligere ordrer.
Fragt
Fragtomkostningerne fremgår af prisen i indkøbskurven ved bestilling i webshoppen. Ved køb for min. 1499,00 kr. ekskl. moms leveres fragtfrit i Danmark.
Cfbeauty fremsender varerne enten som pakker med GLS (standardpakke eller pakkeshop)
Når du bestiller i webshoppen, får du mulighed for at vælge, at du ønsker pakken sendt med GLS pakkeshop eller standardpakke.
Fragtprisen er altid den samme, uanset om du vælger at få sendt til gls pakkeshop eller som standard erhvervspakke med gls.
Vælger du pakkeshop kan du selv bestemme hvilken pakkeshop ved at indtaste dit postnummer.
Vælger du erhvervspakke skal der enten være nogen på adressen til at modtage pakken, eller også skal der være et sted hvor pakken kan stilles uden kvittering.
Du kan også bestille varerne til afhentning på vores lager i Kolding og spare fragten. Så snart ordren er pakket får du en mail med ordrenummer og vores åbningstider.
Ønsker du dine varer fremsendt på en bestemt måde, tidspunkt eller lign. kan du notere det i feltet "bemærkninger" på din bestilling, så forsøger vi så vidt muligt at efterkomme dine ønsker.
Betalingsbetingelser ved betaling med kort
Priser i Webshoppen angives inkl. moms ved hver vare samt inkl. moms i indkøbskurven og på ordrebekræftelsen. Fragtpriser samt evt. rabatter fremgår af indkøbskurven.
Faktura fremsendes på mail når varerne er afsendt og stemples "betalt", så du kan se, at den er betalt online.
Beløbet trækkes ikke fra din konto før alle varer er afsendt fra Cfbeauty’s lager.
Cfbeauty forbeholder sig ejendomsretten over enhver leverance, indtil betaling har fundet sted. Priser i Cfbeauty’s prisliste, på hjemmesiden samt i tilbud opgives altid ekskl. moms. Disse priser er gældende dagspriser og kan til enhver tid ændres af Cfbeauty. Hos Cfbeauty kan der i webshoppen betales med følgende korttyper: Dankort, Visa/Dankort, Visa, Visa Electron, Maestro, MasterCard og JCB.
Reklamation/returnering
Varer som er leveret forkert eller har mangler ved leveringen, hvor Cfbeauty bærer skylden herfor, ombyttes uden ekstra omkostninger for kunden. Hvis du kan se, at varen har taget skade under transport, f.eks. hvis kassen med varerne er gået i stykker, er du forpligtet til at underrette fragtmanden. Du skal sørge for, at chaufføren på fragtbrevet noterer og kvitterer for skaderne.
Varer tages kun retur mod forudgående aftale, du bestemmer selv om du vil sende en mail eller ringe til os. Årsagen til dette er, at vi forbereder returneringen så snart vi får besked om den fra dig. Det vil sige, at vi opretter den på forhånd i vores system, så du automatisk får en kreditnota og evt. betalt beløb tilbagebetalt inden for 2 hverdage.
Varer købt hos Cfbeauty kan returneres indenfor 14 dage efter købet, såfremt varen stadig er i væsentlig samme stand, som den var, da køber fik den i hænde. Køber skal selv betale fragten frem og tilbage. Varens beløb returneres, så snart vi har modtaget pakken retur.
Det er dit eget ansvar at varerne er ordentligt emballeret når du sender retur til os, så de ikke går i stykker under transporten. Er varen blevet beskadiget kan vi ikke godkende returneringen, og du skal i så fald selv sørge for at afhente den hos os igen.
Korrekt leverede varer som ikke er opbevaret korrekt, som er bestilt specielt hjem, som ikke er standard varer på lageret, som er leveret i specielle mål eller med påtryk tages ikke retur.
Leveringstid
Pakker afsendes indenfor 48 timer efter bestilling. Paller afsendes samme dag, hvis du bestiller inden kl. 11.00. Under normale omstændigheder vil du modtage pakken dagen efter, men det kan ske, at pakken bliver forsinket, f.eks. i tilfælde af kraftigt snevejr, hvis fragtmanden mister pakken eller lign.
Når pakken er afsendt fra vores lager, modtager du en mail med trackingnummer, så du har mulighed for selv at spore pakken.
Fragtmandsgods og paller leveres 1-2 dage efter bestilling. Nogle varer afsendes fra forskellige lagre og varerne kan derfor godt, ved bestilling af flere forskellige produkter, blive leveret med forskellige fragtmænd. Dette ændrer naturligvis hverken ved kundens fragtomkostninger eller betalingsbetingelser.
Leveringstiden på varer som ikke er på lager, afhænger af Cfbeauty’s leverandørers leveringstid. Leveringstiden oplyses på hjemmesiden under produktinfo, ved hvert enkelt produkt.
Skulle varerne mod forventning ikke kunne leveres til aftalt tid, f.eks. i tilfælde af restordrer hos producenten, kontakter vi dig pr. mail eller telefon inden for ganske kort tid og du kan herefter vælge, om du fortsat ønsker levering. Du kan altid få leveringstiden oplyst pr. Tlf. 70 60 57 92, eller mail [email protected]
Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål,
er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 70 60 57 92.